Isolering af skunke

​I såvel gamle som nyere huse kan skunken være en kæmpe kuldebro, hvis den er konstrueret forkert. Hvis den samtidig er uisoleret, vil det betyde et markant varmetab, da skunken er en del af husets klimaskærm.

Hvis vinden bliver ledt ind i bjælkelaget pga. manglende vindstop, vil trækket i gulvet føles utrolig koldt, og ligesom i etageadskillelserne, har vi også her mulighed for at bore huller i gulvet og ved indblæsning, stoppe vinden.

Vi anbefaler samtidig, at lægge mindst 200 mm oven på skunkgulvet, hvis konstruktionen tillader det.

I større huse, f.eks. bondegårde eller patriciervillaer, kan man tit opleve, at de første 1-2 meter af etageadskillelsen fra ydervæggen og ind er uden isolering. Her ligger typisk kun et ler-indskud på blot 20-50 mm. Det bevirker, at man har et alt for stort varmetab, en høj varmeregning og et dårligt indeklima, hvor man vil føle en udbredt fodkulde.

Problemerne kan afhjælpes med en “randisolering”

Her indblæses isoleringen i den yderste del af etageadskillelsen langs med tagudhænget, således at de yderste 1-2 meter i etageadskillelsen fyldes op med isoleringsmateriale og på denne måde effektivt lukker af for kuldebroerne.

Endvidere kan man, hvis skunken ikke bruges til installationer eller lign., også fylde skunken helt op med granulat og på denne måde få en varmere, lodret skunkvæg.

Benløse By 5 

4100 Ringsted 

SOCIALE MEDIER

fb

MARTIN MODELL 

Tlf : 40 21 99 55

E-mail : martin@energikonsulenterne.com

KENNETH NILAUSEN 

Tlf : 20 63 67 60

E-mail : kenneth@energikonsulenterne.com

KLIK HER FOR MERE INFO: