Vil du have isoleret din krybekælder? En dårligt isoleret krybekælder er ofte årsag til stort varmetab og dårligt indeklima, fordi det trækker, og gulvene føles kolde og ubehagelige at gå på. Vi er eksperter i isolering af krybekælder og hjælper kunder i Roskilde, Ringsted, Køge og Slagelse.
Hvad er en krybekælder?
En krybekælder er en lav kælder, som typisk er mellem 60 cm og 1 meter, således at der kun lige er plads til, at man kan krybe ind og inspicere stueetagen nedefra. Krybekældre ses oftest i huse fra århundredeskiftet og frem til 1960. De er bygget med det formål at beskytte de bærende bjælker mod fugt eller for at skjule vand- og varmerør, så man nemt kunne inspicere og reparere dem, hvis det var nødvendigt.
Papiruld til høj krybekælder
En dårligt isoleret krybekælder kan nemt isoleres med papiruld. Vi tilsætter papiruld en miljøvenlig lim, hvorefter vi sprayer blandingen op under gulvet nede fra krybekælderen.
Når papiruld iblandes lim, kan isoleringen hæfte direkte på gulvstrøer og andre konstruktioner. Papiruld sprayes på i en sammenhængende flade uden samlinger og uden kuldebroer. Ved denne metode kommer isoleringen ikke til at hænge, og man undgår dermed lommer med træk.
Er der allerede opsat måtter under gulvet i krybekælderen, sørger vi for enten afmontere måtterne eller at fæstne dem til undergulvet med trælister eller lignende for derefter at spraye papiruld på efterfølgende.
Polystyren til lav krybekælder
En del ældre huse har krybekældre direkte mod jord, mangler fugtsikring eller har en lavere krybekælder på mellem 25 og 60 cm, hvor der ikke kan isoleres med papiruld. Vi bruger i stedet granuleret polystyren, som er et oliebaseret isoleringsprodukt. Ved isolering af krybekælder med polystyren placerer vi drænslanger til sikring mod opstigende fugt, og samtidigt sørger vi for ventilation til evt. opstigende radon.