Du kan stadig få tilskud

Flere forveklser håndværkerfradraget med energitilskud og omvendt. Håndværkerfradraget stoppede den 31. december 2014, men staten yder stadig et energitilskud til energiforbedringer i huset og lever i bedste velgående.

Når vi undersøger, om dit hus trænger til efterisolering, beregner vi samtidigt størrelsen på dit energitilskud, og vi klarer alt papirarbejdet i den forbindelse.

Energitilskuddets størrelse beregnes ud fra, hvor mange kilowattimer du i fremtiden kommer til at spare pr. m² pr. år ved at efterisolere. Tilskuddet udbetales som en slags tak for hjælpen for, at du nedbringer dit energiforbrug og skal motivere husejere til at udføre energibesparende tiltag. Alle husejere kan få tilskud. Det er kun i sjældne tilfælde, at der ikke udbetales tilskud, eksempelvis hvis tilbagebetalingstiden på isoleringsopgaven er under 1 år.

Hvor stort er mit tilskud?

Det er forskelligt, hvor stort tilskuddet vil være alt efter, hvor mange kvatratmeter du skal have isoleret, og hvor meget isolering der ligger i forvejen. Vi har opstillet et priseksempel, så du har en fornemmelse af tilskuddets størrelse. Priser og tilskuddets størrelse er vejledende.

Priseksempler:

Loft

Et gennemsnitligt parcelhus har som regel et 120 m² stort loft. Der ligger sandsynligvis allerede 50 mm isolering. Hvis man vælger at efterisolere med 250 mm Papiruld, kan man opnå et tilskud på mellem 1.550 – 2.325 kr. afhængigt af om opvarmningskilden er fjernvarme, el og biomasse eller gas, olie og kul.

Hulmur

Et gennemsnitligt parcelhus har som regel en hulmur på 70 m². Er hulmuren tom og efterisoleres med Papiruld, kan man opnå et tilskud på mellem 1.330 – 1.995 kr. afhængigt af om opvarmningskilden er fjernvarme, el og biomasse eller gas, olie og kul.